Voksskulptur analyse

Skulpturanalyse

Titel: Monster

Kunstner: Ayoe Ea Dot Lundquist Carstensen

Motiv: Skulpturen forestiller et monster, som har et horn i panden, en hale og med et ekstra ansigt på brystet og maven.

Materiale: Sort ostevoks, træklods, papir og ståltråd.

Analyse:

Skulpturen er en lille skulptur på størrelse med en almindelig mande hånd. Skulpturen er et idealiseret monster, som står lodret. Dog er skulpturen en smule diagonal, da den er i bevægelse ved, at armene er strakt lige op i vejret. Skulpturen er derudover meget asymmetrisk både i position og kropsstruktur. Dette ses ved at den ene side af maven er lidt anden form end den anden, det samme gælder for hovedet og armene. Dog har den en meget organish form ved, at den er så asymmetrist. Dette gør at den har nogle naturlige bevægelser ligesom mennesket. Ved at skulpturen står med armene i vejret og med spredte ben har den en åben form, men samtidig med det virker det faktisk en smule for åben, fordi det som man ser ved at formen er så åben er ansigtet som er dækker brystet og maven, og dette er med til at gøre den en smule for åben, og dermed ubehagelig. Skulpturen har en dynamisk form ved at den er i bevægelse men alligevel har den også en statisk form, fordi den måde armene og benene er positioneret gør det en smule opstilt og statisk, det bliver meget lige op og ned. Skulpturen er lavet i en platisk form, dog går den plastiske form mere ud til sidderne end for til. Dette gør at skulpturen set fra sidden er mere plastik formet end hvis du ser den fra fronten. Skulpturen er lavet i ostevoks, som giver en blank overflade, dog er farven meget mat og dermed virker det område som den ville stå i en smule mørkere, fordi det har en tendens til at suge lyset. Dette er lidt modsigende, men hvad der menes med at ostevoksen gør skulpturen er blank er, at når man tager et billedet tæt påmed blitz eller lyset falder rigtig bliver den lyst tydeligt op, hvor på hvis den står i almen lys er den meget mat i farven, dette kan dog påvirkes alt efter hvor meget man vælger at glatte ostevoksen ud. Skulpturen har ligeledes en glat overflade, men også lidt fedtet overflade. Skulpturen har et relativ tyndtlag af ostevoks og har været opvarmet med håndvarme, dette gør skulpturen relativ blød, dog med nok hårdhed til at forblive i formen. Skulpturen er meget let og dermed kan det konkluderes at den er hul inden i. Skulpturen er placeret på en lille træklods, som er soklen, dette får skulpturen til at virke større og en smule ude af balance. Skulpturen er sat fast til soklen via ståltråd og kan rokke en smule. Ved at soklen er så lille og i meget lyst træ modvirker det lidt skræmme effekten, som monsteret nok ville have hvis alt var mørkt. Når du ser monsteret virker det en lille smule klumset og fjolet i stedet for skræmmende, i sær fordi skulpturen’s ben går en smule uden for soklen. For at få den bedste vinkel på figuren skal den ses forfra, simpelthen fordi det er der du får flest detaljer med. Når man står med skulpturen begynder man automatisk at dreje den en smule fordi man nærmest får fornemmelsen af der må være noget mere et eller andet sted, fordi normalt er monstre uhyggelige fordi de er overdrevne, grimme og ekstreme, hvor på denne skulptur kun har et ekstra ansigt. Ved at de her skræmme effekter og overdrevne ting mangler kunne den nemt have fungeret som en ganske almindelig buttet tegnefilmsfigur.

Da skulpturen er relativ lille, med en modvirkende sokkel og med manglende skræmme effekter, får du ikke fornemmelsen af den i rummet, den falder meget ind i rummet og blive bare en mindre detalje.

På begge billeder ses skulpturen. Det første billede er taget med blitz og viser detaljerne med hvordan lyset kan påvirke skulpturens udtryk, hvor på det andet billede viser skulpturen som den står almindeligt. Dette giver skulpturen to forskellige udtryk – et almindeligt og nærmest kedeligt udtryk og et mere interessant og lidt skræmmende, fordi øjnene og alting bliver mere markeret.