Middelalderkunst.

Billeder fra middelalderen:

 Jellingestenen

Bayeuxtapetet (1073-83)

Alle hestene er ens, og relativt inkle at genkende.
Den gang var der opskrifter på at tegne de forskellige ting. Tegn hest. tegn menneske, osv.
Det er blevet tegnet for at folk der ikke kunne læse fik en ide om hvad der skete.


Reglerne omkring middelalderens billeder

Er flade - i stedet for linearperspektiv

Har ingen skygger - fordi de er flade

Har lukkede farveflader - som en tegneskerie

Er symbolske - I stedet for realistiske





Der er en symetri, en der er større end andre.
Mystre rundt om dem.

Quiz om Middelalderens billeder

1. Hvordan opfattede man billedernes skabere i middelalderen?

□ Som teologer/præster

□ Som kunstner-genier

□Som håndværkere

2. Hvad var billedernes vigtigste kvaliteter i middelalderen?

□ At imponere almindelige mennesker

□ At oplyse almindelige mennesker om bibelens fortællinger

□ At vise kunst for almindelige mennesker

3. Hvor var middelalderens billeder ofte?

□ På lærreder

□ På husenes facader

□ På kirkernes vægge

4. Hvad er Bayeux-tapetet?

□ En tegnet fortælling

□ Et broderet tæppe

□ Et vævet billede

5. Hvad handler Bayeux-tapetet om?

□ Jesus og alle disciplene

□ Konger fra Det Gamle Testamente

□ Konger og kampe fra datiden

6. Hvad symboliserer guldet i mange af billedernes baggrund?

□ Aftenhimlens glød

□ Morgenhimlens glød

□ Den evige guddommelige himmel

7. Hvad hedder det, når man håndhæver billedforbuddet?

□ Ikonodulisme

□ Ikonolatisme

□ Ikonoklasme

8. Hvordan fordeler man scenerne i middelalderens billeder?

□ Handlingen udspiller sig nede fra og op

□ Handlingen udspiller sig fra venstre mod højre

□ De vigtigste handlinger og personer er i midten

9. Hvorfor er der ingen dybde i middelalderens billeder?

□ De kunne ikke finde ud af at lave centralperspektiv

□ De ville hellere lave flade billeder

□ De kunne ikke se forskel på dybder og flader

10. Hvordan ved man hvem, der er hvem i middelalderens billeder?

□ Der er vellignende portrætter

□ Der er tekst til de vigtige personer

□ Det bliver vist med bestemte symboler

Svar:
3, 2, 3, 2, 3, 3, 3, 3, 1, 3.

_______________________________________________________________________________________________

Efterfølgende fik vi fortalt en historie om en ung prinsesse, som mødtes på en eng, imens hun plukkede plukkede blomster, med en fyr af lavere rank end hende selv. Kongen (hendes far) ser det, og giver derefter ordrer til han skal slås ihjel og serveres for prinsessen. Da hun finder ud af hun har spist hendes kærlighed blev hun så deprimeret, at hun drak gift og døde.

 

 Min tolkning:

 

ARoS

ARoS Aarhus Kunstmuseum

1. Forklar hvad det er for et sted, og hvad det er for en arkitektur, man møder – Vis det med fotos og dine skitser fra notatarket

Der er både gammel og moderne kunst. dette er delt op så det ældste er på øverste etage, og jo nyere kunsten er, jo længere ned kommer man.
Arkitekturen er en stor kasse med mange etager og med højt til loftet. Der er lang vej mellem værkerne, men til gengæld er der gode udfoldelsesmuligheder for kunsterne i rummene. Bygningen er bygget på den måde, at man kommer ind i midten og derfra kan vælge om man går ned eller op, så man bliver ikke ledt rundt, men bliver i stedet oplyst om de valgmuligheder man har. 
 

2. Vælg nogle kunstværker ud og fortæl om dem – brug dit notatark

 Vi har valgt 'De 9 rum'. Disse rum er installationskunst men også kendt som interaktiv kunst, dvs. man skal være tilstede for der er kunst.
Det rum vi syntes bedst om: Titlen er Daggrys-timer i naboens hus, og er lavet af Pipilotti Rist. Det viser et døgn på 8 minutter, hvor man både er med i dagens- samt nattens forløb. Når man står inde i rummet bruger man sin syn- og hørelses sans, fordi der bliver afspillet nogle lyde og lyset forandres alt efter hvilken tid det skulle forestille på dagen. For at skabe dette værk er der brugt rustikke møbler og blandet det med moderne møbler. Der blev brugt lys og lyd til f.eks. den 'store' video som man så på væggen. For at lave et værk som dette, skal man være i stand til at indrette en almindelig stue, og vælge musik til at styrke sanserne, dvs. alle faktorer spiller en stor rolle i forhold til at forstå og fornemme dette værk. Ellers ville det bare være et dekoreret rum uden brug af sanser.

3. Fortæl om det værk, du valgte i stedet for Kvium og forklar hvorfor, du valgte det

 
 Vi har valgt kunstværket 'Ung dame i lyseblåt', da historien bag dette værk er meget sigende, fordi man i gammel tid blev forarget over at manden malede sin kone, så grimt når hun i virkeligheden var meget smuk. Billedet blev malet i 1918, og kunstneren hed Harald Giersing. Han blev på baggrund af en læges vurdering blev han erklæret sindssyg, fordi man ikke forstod denne moderne kunststil. Først senere blev dette moderne og andre kunstnere malede også i denne stilart. 

4. Vælg mindst ét maleri ud og analyser det grundigt – brug dit analysekompendium

 Den danske maler Frants Henningsen (1850-1908) rejste ligesom vennen, P.S. Krøyer, til Paris for at følge undervisning på Leon Bonnats berømte malerskole i 1877-1878. To år forinden var han dimitteret fra Kunstakademiet. I kraft af sit ægteskab med professor Frederik Vermehrens ene datter, var han tæt koblet til Kunstakademiet. Han udmærkede sig både inden for portrætkunsten, som genre-, dyre- og landskabsmaler og som illustrator, blandt andet for Ude og Hjemme. Han tiltrådte som professor ved akademiet i 1890 på trods af en del protester fra datidens progressive kulturliv, der anså hans kunst for at være for akademisk og gammeldags. I modsætning til for eksempel impressionismen, var Henningsen typisk meget mørk og tungsindig i sit farve- og motivvalg. 

I Forladt. Dog ej af venner i nøden, 1888 af Frants Henningsen ser vi en ung kvinde i pjaltede klæder med to små børn. Maleriet skildrer umiddelbart tilværelsen på livets skyggeside, men ser vi nærmere efter, er Henningsens maleri snarere et tidstypisk eksempel på en rørende iscenesættelse. Vi gribes af kvindens direkte blik, hendes store sorgmodige øjne, hovedet nænsomt støttende sig til det lille barn, der knuger sig ind til sin mor. De er alle iført hullet tøj. Men især de sunde og velernærede børn afslører, at motivet ikke har rod i den faktiske virkelighed. Også det kraftige, teatralske lys, der projektøragtigt skinner ind fra venstre side viser, at maleriet er iscenesat i kunstnerens atelier. Forladt er formentlig inspireret af renæssancemaleren Raphaels Sixtinske Madonna, som Henningsen havde set i Dresden nogle år forinden.
 

Billedet er malet i den mørke del af farvepaletten, hvor imod begge børns hud er meget lys. Dette kan symbolisere, at børnene er håbet og at kvinden først og fremmest tænker på børnene. De får den mad de har brug for og dette ses ved, at børnene har runde, sunde kinder. Personerne står i et mørkt og dystert rum, men fra venstre top hjørne kommer lyset ind og det skinner lige ind i hovedet på det lille barn der er på moderens arm. På væggen er der en ring, og denne kan symbolisere forskellige ting, f.eks. kan det symbolisere at det er guds øje, som kigger ned på billedet samme vej som lyset, og dermed optræder håbet igen. Det kan også være at man har valgt at placere en ring, for at gøre billedet mest realistisk og få alle detaljer med, og dermed skabe det gyldnesnit, som går fra venstre top hjørne til højre bund.

5. Fortæl om Boy – brug din analyse fra notatarket

Boy er en voks skulptur, som er lavet i 1999, af kunstneren Ron Mueck. Den er 4,5 meter høj og forestiller en dreng som sidder på hug i sine shorts og med armene op til hovedet. Ved at den er lavet i voks er det lettere at få en masse ekstra detaljer med, og dermed gøre den meget mere livagtig. Når man ser på skulpturen fra forskellige vinkler ligner det, at den kigger på en. Skulpturen er placeret med højt til loftet for, at man ikke får indtrykket af, at han sidder og dukker sig pga. loftet, men fordi han faktisk er skræmt. 
Hvis man tog farverne og havde lavet den i andet materiale ville det ikke give samme livagtige fornemmelse.

6. Fortæl om regnbuen – brug dit notatark

Regnbuen er en stor cirkel i mange farver, som man går rundt inden i. Regnbuen er interaktiv kunst, fordi der skal være en tilstede for, at der sker noget med værket. Ligeledes ser man Aarhus by fra forskellige vinkler og får forskellige sanse indtryk. Farverne spiller også en rolle i forhold til hvordan man ser byen, dvs. kolde farver kan få byen til at virke lidt kold og trist, hvor på varme farver, får byen til at virke munter og aktiv. Ved at man bevæger sig inde i værket får man en større oplevelse ud af det, fordi man netop er en del af det og fordi det forandres hele tiden. (Man skal være der for der er kunst) 
Regnbuen har nogle symbolske betydninger. Fra et kristent synsvinkel betyder dette fred på jorden, da Gud skabte en regnbue som symbol på han aldrig ville oversvømme verden igen. Fra et nordisk synsvinkel viser en regnbue vejen til Asgård, regnbuen er i nordisk mytologi navngivet Bifrost.