Skulpturanalyse
Titel: Monster
Kunstner: Ayoe Ea Dot Lundquist
Carstensen
Motiv: Skulpturen forestiller et
monster, som har et horn i panden, en hale og med et ekstra ansigt på brystet
og maven.
Materiale: Sort ostevoks, træklods,
papir og ståltråd.
Analyse:
Skulpturen
er en lille skulptur på størrelse med en almindelig mande hånd. Skulpturen er
et idealiseret monster, som står lodret. Dog er skulpturen en smule diagonal,
da den er i bevægelse ved, at armene er strakt lige op i vejret. Skulpturen er
derudover meget asymmetrisk både i position og kropsstruktur. Dette ses ved at
den ene side af maven er lidt anden form end den anden, det samme gælder for
hovedet og armene. Dog har den en meget organish form ved, at den er så
asymmetrist. Dette gør at den har nogle naturlige bevægelser ligesom mennesket.
Ved at skulpturen står med armene i vejret og med spredte ben har den en åben
form, men samtidig med det virker det faktisk en smule for åben, fordi det som
man ser ved at formen er så åben er ansigtet som er dækker brystet og maven, og
dette er med til at gøre den en smule for åben, og dermed ubehagelig.
Skulpturen har en dynamisk form ved at den er i bevægelse men alligevel har den
også en statisk form, fordi den måde armene og benene er positioneret gør det
en smule opstilt og statisk, det bliver meget lige op og ned. Skulpturen er
lavet i en platisk form, dog går den plastiske form mere ud til sidderne end
for til. Dette gør at skulpturen set fra sidden er mere plastik formet end hvis
du ser den fra fronten. Skulpturen er lavet i ostevoks, som giver en blank
overflade, dog er farven meget mat og dermed virker det område som den ville
stå i en smule mørkere, fordi det har en tendens til at suge lyset. Dette er
lidt modsigende, men hvad der menes med at ostevoksen gør skulpturen er blank
er, at når man tager et billedet tæt påmed blitz eller lyset falder rigtig
bliver den lyst tydeligt op, hvor på hvis den står i almen lys er den meget mat
i farven, dette kan dog påvirkes alt efter hvor meget man vælger at glatte
ostevoksen ud. Skulpturen har ligeledes en glat overflade, men også lidt fedtet
overflade. Skulpturen har et relativ tyndtlag af ostevoks og har været opvarmet
med håndvarme, dette gør skulpturen relativ blød, dog med nok hårdhed til at
forblive i formen. Skulpturen er meget let og dermed kan det konkluderes at den
er hul inden i. Skulpturen er placeret på en lille træklods, som er soklen,
dette får skulpturen til at virke større og en smule ude af balance. Skulpturen
er sat fast til soklen via ståltråd og kan rokke en smule. Ved at soklen er så
lille og i meget lyst træ modvirker det lidt skræmme effekten, som monsteret
nok ville have hvis alt var mørkt. Når du ser monsteret virker det en lille
smule klumset og fjolet i stedet for skræmmende, i sær fordi skulpturen’s ben
går en smule uden for soklen. For at få den bedste vinkel på figuren skal den
ses forfra, simpelthen fordi det er der du får flest detaljer med. Når man står
med skulpturen begynder man automatisk at dreje den en smule fordi man nærmest
får fornemmelsen af der må være noget mere et eller andet sted, fordi normalt
er monstre uhyggelige fordi de er overdrevne, grimme og ekstreme, hvor på denne
skulptur kun har et ekstra ansigt. Ved at de her skræmme effekter og overdrevne
ting mangler kunne den nemt have fungeret som en ganske almindelig buttet
tegnefilmsfigur.
Da skulpturen er relativ lille, med en modvirkende sokkel og
med manglende skræmme effekter, får du ikke fornemmelsen af den i rummet, den
falder meget ind i rummet og blive bare en mindre detalje.
På begge
billeder ses skulpturen. Det første billede er taget med blitz og viser
detaljerne med hvordan lyset kan påvirke skulpturens udtryk, hvor på det andet
billede viser skulpturen som den står almindeligt. Dette giver skulpturen to
forskellige udtryk – et almindeligt og nærmest kedeligt udtryk og et mere
interessant og lidt skræmmende, fordi øjnene og alting bliver mere markeret.
