mandag den 29. februar 2016

Voksskulptur analyse


Skulpturanalyse



Titel: Monster

Kunstner: Ayoe Ea Dot Lundquist Carstensen

Motiv: Skulpturen forestiller et monster, som har et horn i panden, en hale og med et ekstra ansigt på brystet og maven.

Materiale: Sort ostevoks, træklods, papir og ståltråd.



Analyse:

Skulpturen er en lille skulptur på størrelse med en almindelig mande hånd. Skulpturen er et idealiseret monster, som står lodret. Dog er skulpturen en smule diagonal, da den er i bevægelse ved, at armene er strakt lige op i vejret. Skulpturen er derudover meget asymmetrisk både i position og kropsstruktur. Dette ses ved at den ene side af maven er lidt anden form end den anden, det samme gælder for hovedet og armene. Dog har den en meget organish form ved, at den er så asymmetrist. Dette gør at den har nogle naturlige bevægelser ligesom mennesket. Ved at skulpturen står med armene i vejret og med spredte ben har den en åben form, men samtidig med det virker det faktisk en smule for åben, fordi det som man ser ved at formen er så åben er ansigtet som er dækker brystet og maven, og dette er med til at gøre den en smule for åben, og dermed ubehagelig. Skulpturen har en dynamisk form ved at den er i bevægelse men alligevel har den også en statisk form, fordi den måde armene og benene er positioneret gør det en smule opstilt og statisk, det bliver meget lige op og ned. Skulpturen er lavet i en platisk form, dog går den plastiske form mere ud til sidderne end for til. Dette gør at skulpturen set fra sidden er mere plastik formet end hvis du ser den fra fronten. Skulpturen er lavet i ostevoks, som giver en blank overflade, dog er farven meget mat og dermed virker det område som den ville stå i en smule mørkere, fordi det har en tendens til at suge lyset. Dette er lidt modsigende, men hvad der menes med at ostevoksen gør skulpturen er blank er, at når man tager et billedet tæt påmed blitz eller lyset falder rigtig bliver den lyst tydeligt op, hvor på hvis den står i almen lys er den meget mat i farven, dette kan dog påvirkes alt efter hvor meget man vælger at glatte ostevoksen ud. Skulpturen har ligeledes en glat overflade, men også lidt fedtet overflade. Skulpturen har et relativ tyndtlag af ostevoks og har været opvarmet med håndvarme, dette gør skulpturen relativ blød, dog med nok hårdhed til at forblive i formen. Skulpturen er meget let og dermed kan det konkluderes at den er hul inden i. Skulpturen er placeret på en lille træklods, som er soklen, dette får skulpturen til at virke større og en smule ude af balance. Skulpturen er sat fast til soklen via ståltråd og kan rokke en smule. Ved at soklen er så lille og i meget lyst træ modvirker det lidt skræmme effekten, som monsteret nok ville have hvis alt var mørkt. Når du ser monsteret virker det en lille smule klumset og fjolet i stedet for skræmmende, i sær fordi skulpturen’s ben går en smule uden for soklen. For at få den bedste vinkel på figuren skal den ses forfra, simpelthen fordi det er der du får flest detaljer med. Når man står med skulpturen begynder man automatisk at dreje den en smule fordi man nærmest får fornemmelsen af der må være noget mere et eller andet sted, fordi normalt er monstre uhyggelige fordi de er overdrevne, grimme og ekstreme, hvor på denne skulptur kun har et ekstra ansigt. Ved at de her skræmme effekter og overdrevne ting mangler kunne den nemt have fungeret som en ganske almindelig buttet tegnefilmsfigur.



Da skulpturen er relativ lille, med en modvirkende sokkel og med manglende skræmme effekter, får du ikke fornemmelsen af den i rummet, den falder meget ind i rummet og blive bare en mindre detalje.

På begge billeder ses skulpturen. Det første billede er taget med blitz og viser detaljerne med hvordan lyset kan påvirke skulpturens udtryk, hvor på det andet billede viser skulpturen som den står almindeligt. Dette giver skulpturen to forskellige udtryk – et almindeligt og nærmest kedeligt udtryk og et mere interessant og lidt skræmmende, fordi øjnene og alting bliver mere markeret.

Monsteræstetik

Hvad er det, der gør mostre uhyggelige?
Dette spørgsmål har vi arbejdet med i billedkunst, og har efterhåndet fundet ud af, hvad det er, der skræmmer os, når vi ser monstre. Mørke farver, asymmetri, uhygiejniske virkemidler og det vi ikke kan se, som eksempelvis sorte øjne eller silhuetter er nogle af de ting, der har stor virkning på, hvorvidt noget er uhyggeligt eller ej. Grimhed har også en stor ting at sige, da man nærmest aldrig ser et monster, hvor man mener, at de er smukke.
Her lavede vi en planche, hvor vi beskrev hvad uhygge var:



Efterfølgende har vi læst en artikel fra videnskab.dk, som fortæller om noget, kaldet den uhyggelige dal. Dette er en teori, der beskriver, hvorfor vi eksempelvis er bange for klovne, robotter eller zombier. Teorien går ud på, at jo mere menneskelige disse ting er, jo mere uhyggelige er de.
I artiklen er der beskrevet en historie omkring en håndværker, der skulle lave nogle reparationer i laboratoriet på Aalborg universitet. Her havde nogle forskere fra Center for Computermedieret Erkendelse bygget en robot, der lignede et menneske. Selv da robotten var slukket og stod i et hjørne, nægtede håndværkeren at arbejde der, medmindre der mindst var én anden til stede i lokalet, fordi han mente, at robotten var for uhyggelig.

Denne følelse håndværkeren havde med robotten, er hvad den uhyggelige dal går ud på.

Artiklen beskriver også, hvordan vi kun kan have denne følelse overfor menneskelignende væsner, da de skal ligne mennesker eller realistiske væsner, for at vi skal kunne forbinde dem med følelser. Mennesker har, i modsætning til aber, evnen til at føle uhygge, uden desideret at være bange for noget. Aber har ikke evnen til at skelne mellem virkeligheden og unaturlige effekter, så derfor bliver de straks bange for det unaturlige.

Fra det sublime, til det grimme.

Fra det sublime, til det grimme For at kunne skildre grimhed, har man brug for at vide, hvad skønhed er, så de kan sættes i kontrast til hinanden. Vi har brug for modsætninger, for at kunne definere, hvad der er smukt eller grimt. Eksempelvis ville himlen aldrig lyde lige så fantastisk, hvis ikke der var et modspil fra helvede.

De fleste mennesker er af den opfattelse, at kunst skal være noget smukt, men det er ofte langt fra virkeligheden. I dag er det vigtigste at være anderledes og forbløffe tilskueren, men samtidig at sende et budskab, eller udtrykke sin holdning. Kunst har mange forskellige formål, alt efter, hvor det er placeret henne. I kirken skal kunsten helst være guddommelig og smukt, og have en positiv effekt på folk, hvor imod at det der udstilles på museer ofte er anderledes eller ligefrem forvirrende.


Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik af  Claus Carstensen
"De unge Vilde præsenterede et nyt kunstsyn, som stillede sig kritisk overfor den traditionelle opfattelse af maleri og skulptur, hvilket billedet her vidner om. Materialer som skumgummi og twist, muligvis rester fra den kunstneriske arbejdsproces, hører ikke normalt til i kunstens verden, men ved så at sige at ophøje dem til kunst, stiller Carstensen spørgsmålet om, hvornår et materiale slipper sin brugsværdi og opnår en æstetisk værdi i stedet."
Hvad var vi bange for?

  • Slutningen af 1700-tallet: det gotiske skræklitteratur (døden, det mystiske og irrationelle)
  • Første halvdel af 1800-tallet: Frankensteins monster, vampyrer (videnskaben og moralsk forfald)
  • Anden halvdel af 1800-tallet: Dr. Jekyll og Mr. Hydes, Dracula (menneskets dobbeltnatur, Darwin)
  • Slutningen af 1800-tallet: Science fiction, rumvæsener (industrialiseringen, mekaniseringen)
  • Krigstiden: Virkelighedens verden var forfærdelig nok
  • 1950'erne: Invasioner af marsmænd og slimede væsner (udefrakommende trusler)
  • !960'erne og 70'erne: Carrie, Rosemary's baby (menneskets løgnagtige maske, besættelse, menneskets dobbeltnatur)
  • 1990'erne: Buffy, Scream (Ironiske film og serier)
  • 00'erne: Twilight (vampyrbølgens dæmonisering og æstetisering af drifterne)
  • 10'erne: Zombie-invasion.

The Train - Skulptur analyse



Train Mechanical

Af Paul McCarthy 2003-9
Størrelse: 276,9 x 152,4 x 566,4 cm
Materiale: gummi, silikone eller lign. 

Installationen går ikke specielt i sammenspil i rummet.
Fordi væggene er hvide vil det give lidt, da der ikke rigtig er andet at kigge på.
Da installationen køre i ring vil vi ikke sige der er en tidslig dimension eller et forløb i installationen.
Du skal bevæge dig rundt om værket for at få en helhed omkring den.
Der er mulighed for berøring men jeg tvivler på der er nogen der gider røre ved det.
Synssansen, høre sansen, røresansen,
Stemningen er grum. Da det er ulækkert et værk.
Farverne er de samme, udover maskinen, den er sort hvor resten er hudfarvet.
Lydene: skrigende grise.