mandag den 29. februar 2016

Monsteræstetik

Hvad er det, der gør mostre uhyggelige?
Dette spørgsmål har vi arbejdet med i billedkunst, og har efterhåndet fundet ud af, hvad det er, der skræmmer os, når vi ser monstre. Mørke farver, asymmetri, uhygiejniske virkemidler og det vi ikke kan se, som eksempelvis sorte øjne eller silhuetter er nogle af de ting, der har stor virkning på, hvorvidt noget er uhyggeligt eller ej. Grimhed har også en stor ting at sige, da man nærmest aldrig ser et monster, hvor man mener, at de er smukke.
Her lavede vi en planche, hvor vi beskrev hvad uhygge var:



Efterfølgende har vi læst en artikel fra videnskab.dk, som fortæller om noget, kaldet den uhyggelige dal. Dette er en teori, der beskriver, hvorfor vi eksempelvis er bange for klovne, robotter eller zombier. Teorien går ud på, at jo mere menneskelige disse ting er, jo mere uhyggelige er de.
I artiklen er der beskrevet en historie omkring en håndværker, der skulle lave nogle reparationer i laboratoriet på Aalborg universitet. Her havde nogle forskere fra Center for Computermedieret Erkendelse bygget en robot, der lignede et menneske. Selv da robotten var slukket og stod i et hjørne, nægtede håndværkeren at arbejde der, medmindre der mindst var én anden til stede i lokalet, fordi han mente, at robotten var for uhyggelig.

Denne følelse håndværkeren havde med robotten, er hvad den uhyggelige dal går ud på.

Artiklen beskriver også, hvordan vi kun kan have denne følelse overfor menneskelignende væsner, da de skal ligne mennesker eller realistiske væsner, for at vi skal kunne forbinde dem med følelser. Mennesker har, i modsætning til aber, evnen til at føle uhygge, uden desideret at være bange for noget. Aber har ikke evnen til at skelne mellem virkeligheden og unaturlige effekter, så derfor bliver de straks bange for det unaturlige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar