Eksamens projekt i Billedkunst

Udarbejdelses processen for mit eksamens produkt:

De første tre uger var jeg total blank fordi jeg prøvede at følge rækkefølgen som var forslået til os. Så en dag da jeg sad hjemme i stuen så jeg en fugl. Jeg tog hvad jeg havde i nærheden - Noget glasmaling i blå, lærred og kleenex også started jeg med at lave nogle statiske strøg der gik fra venstre nederste hjørne til højre top hjørne i markante blå nuancer. Også begyndte jeg at fjerne noget af malingen med kleenex, så jeg fik formen af en fugl frem.

Derefter tog jeg og fjernede noget mere maling i den modsatte retning, for at give den ønskede kontrol over ens blikfang, dette tog noget tid fordi jeg skulle også forholde mig til det ønskede størrelses perspektiv i forhold til det skulle være i baggrunden. Ligeledes begyndte jeg at tilføje noget bølget vand, fordi det blev en smule for statisk med to fugle på en himmel bare. Dette gjorde jeg ved cirkulere bevægelser med en kleenex og min finger. Nogen gange fik jeg for meget af og andre gange for meget på.

Næste skridt derefter var at få lavet endnu en fugl så det ikke virkede så tomt i baggrunden, så jeg gjorde som jeg gjorde med de andre fugle fjernede noget maling, men denne fugl var jeg bevidst om skulle være lidt anderledes end de andre, da det ellers ville blive for statisk. Ligeledes fandt jeg ud af at baggrunden skulle blødes lidt ud for at danne mere dynamik, så det gjorde jeg på samme på som med vandet.

Dog syntes jeg stadig ikke at overgangen ved horisontlinjen var markant nok, og dermed fik jeg ikke dybte nok i billedet, så jeg blev ned med at arbejdepå himlen og vandets balance i forhold til at skulle skabe en naturlig konstrast men på en dynamisk måde.

Dette blev så mit endelige billedet, hvilket jeg er yderst tilfreds med. Det har dynamik og er en smule statisk så det ikke bliver for meget. Også derefter udarbejdede jeg min analyse af Johannes Larsens maleri "Flyvende Gravænder"

_____________________________________________________________

Billedkunst eksamen projekt

Johannes Larsen

Jeg har valgt at lade mig inspirere af dette maleri, som er malet af den kendte kunstner Johannes Larsen, også bedre kendt som fuglekunstneren. Dette maleri er navngivet Flyvende Gravænder.

På billedet ses der 8 gravænder, hvor på 4 af dem flyver og 4 af dem flyder på vandoverfladen. 

Derudover er der en blå himmel med nogle skyer og et blødt vandt med lidt bevægelse i.

På dette maleri har Johannes brug meget yder kanterne af maleriet i forhold til din kompisition, og efterladt det lidt åbent i midten. Dette gør han ved at han lader de 4 flydende gravænder danne en linje i forgrunden. I mellemgrunden har vi 3 flyvende gravænder som for hver and falder mere og mere i baggrunden. Dog har Johannes ikke efterladt midten helt åbent fordi det er det punkt hvor vandet har mest bevægelse, så dermed bliver det ikke tomt. Derudover har Johannes brugt en mørk blå til at danne horisont linjen i vandet, også derfra lysne op som vi kommer frem i forgrunden. Dog har han gjort præcis det omvendte med himlen. Der har han valgt at lysne himlen jo tættere vi kommer på horisontlinjen, for så at blive mørkere jo længere om vi kommer. Dette giver en følelse af at forsvindingspunktet ligger meget længere ude end det ellers ville, fordi vi har så stærke modsætninger i form af lyseblå og mørkeblå. Himlen hjælpes dog på vej af skyerne som kan har malet, ved at der en som er større end den anden og dermed giver os en fornemmelse af den er tættere på os end den anden.

Ved at han lader fuglene danne en naturlig blød bue og holder resten af maleriet åben giver det en følelse af ligevægt.

Johannes har dog ikke valgt at bruge det velkendte gyldesnit, ihvertfald mener jeg ikke det kommer til udtryk på dette maleri, fordi det ville ligge i det åbne, dog kan man sige han har indrammet det gyldnesnit ved brug af gravænderne.

Dette er et meget dynamisk maleri, fordi det tager udgangspunkt i de naturlige bevægelser som gravænder har når de flyder og flyver. Ikke en eneste af ænderne er placeret på samme måde og dermed er der meget dynamik og bevægelse i billedet. Dog bliver du med øjene faktisk ledt lidt rundt via den måde han har malet gravænderne på, fordi på den ene som flyder peger næbet indmod den anden, som har næbet over må andre og sådan har de hver især en vinge eller næb som leder dig over mod de andre og dette er begge vejen. Så der er ikke bevidst malet en retning vil jeg tro, men er kommet naturligt. Når det er sagt, er billedet ligeledes lidt statisk fordi vandet derimod har en meget statisk ende ved horisontlinjen,og dermed får man lidt en fornemmelse af at det ikke helt bevæger sig der, hvor det er dynamisk desto tættere det kommer på forgrunden. Ligeledes himlen er lidt statisk i toppen, hvor på desto tættere du kommer på horisontlinjen bliver det mere dynamisk.

Beskæringen på dette malerier er meget luftigt og rummeligt. Der er god plads rundt om det meste og dermed virker det meget dybt og åbent. Dog er der også to steder hvor beskæringen er lidt tættere det er på det 2 gravænder som flyder sammen i vandet og den gravand lige over dem som flyver foran en sky. Der dækker to ting ind over hinanden og får dermed en tættere beskæring.

Dette maleri er malet i normalperspektiv. Vi ser gravænderne på maleriet, som hvis vi stod i sammen højde og så dem lige på.

Billedets rum er meget dybt, det skyldes farvevalget og farve opdelingen men ligeledes tør jeg også vove at sige der er 2 forsvindningspukter i dette bilede. Der er et forsvindningspunkt som vandet og himlen, det vil sige baggrunden alene følger, som forsvinder centralt i horisontlinjen.

Forsvindingspunktet for vandet og himlen.

Derudover er det forsvindnings-punktet som skyerne og gravænderne følger som ligger centralt i toppen.

Forsvindspunktet for gravænderne og skyerne.

Derudover er gravænderne ligeledes med til at danne denne dybte, ved at Johannes har brugt dem til at ligge oven på baggrunden og dermed brugt teknikken med at ligge noget ovenpå.

Johannes har brugt et meget naturligt lys og dermed har han ligeledes malet naturlige skygger i vandet af de 4 ænder som flyder.

Billedet er primært malet med primærfarven blå, som er blevet lysnet med hvid, derudover er der brugt nogle sekundære farver i form af grøn, orange og grå. Derudover er det brugt en lille smule tetiære farve ved brug af brun.

Blå er normalt en kold farve og det kommer til udtryk i vandet på billedet, men da Johannes bruger den i så mange lyse variationer i himlen, bliver himlen derimod varm at se på.

Alle gravænderne på maleriet har et meget åbent og kropssprog, fordi ingen af dem pakker sig væk og dermed gemmer noget, istedet er de meget afslappet, nogle med vingerne spredt ud andre bare med hovedet højt.

Jeg tror at det budskab Johannes kunne være interesseret i at sende kunne være at vi skal værdsætte at vi er frie som fuglen. Vi kan træffe vores egne valg her i livet, om vi vil flyve og opleve noget eller om vi bare vil flyde og nyde det vi har. Og dermed ønsker han at sende et meget afslappet stemning.

Johannes Larsen blev kendt som fuglekunstneren fordi han altid tegnede og malede fugle af forskellige arter, og den facination startede tilbage i hans barndom, fordi hans far havde stor interesse i jagt og dermed blev det en naturlig ting for Johannes ligeledes.

Jeg vil tro billedet er som det er, fordi når man sidder og venter på det rette tidspunkt at skyde på er det præcis sådan det ser ud når ænderne flyder og begynder at flyve op, så jeg tror det kommer sig af de mange timer han har måtte vente på det helt rigtige øjeblik sammen med hans far.

Mit værk

Jeg har som sagt ladet mig inspirere af Johannes Larsens værk ”Flyvende Gravænder”. Jeg har ladet mig inspirere af de flyvende gravænder og den måde som Johannes har brugt primær farven blå på. Dog i en mere moderne folktolkning.

Mit værk.

På billedet ses der skitseret fugle some flyver over en vand overflade.

I mit maleri er kompositionen primært centralt placeret. Dette er gjort bevidst fordi jeg har valgt at zoome ind på fuglene så de er tættere på end på det billede som jeg er blevet inspireret af. Men da vi har 3 fugle kan man tydtligt se at den ene fugl, som er den største er i forgrunden, den mellem store fugl er i mellemgrunden og den mindste fugl dermed er i baggrunden. Derudover kan man se at havets overflade danner en lav horisontlinje. Jeg har dog gjort som Johannes Larsen og brugt min horisontlinje til at danne en smule dybte i billedet og på præcis samme måde har jeg lavet vandet en anelse mørkere i farven end himlen.

Ved at jeg har lavet fuglene omtrant samme størrelse i forhold til hinanden og ved at jeg ikke har givet fuglene nogen farver, men i stedet lader de blå nuancer som er baggrunden danne de kraftige overgange har jeg formået at danne ligevægt i  billedet.

Imodsætning til Johannes har jeg dog fået det gyldnesnit ind over maleriet. Det vil sige at tager man en streg fra hjørne til hjørne vil linjen ramme nogle vigtige elementer på billedet, hvilket i mit tilfælde er fuglene, to af fuglene vil blive ramt hvis man taget og tegner en streg fra hjørne til hjørne, dog er det ikke 100% rent lagt.

Mit maleri er et dynamisk maleri fordi det tager udgangspunkt i nogle naturlige bevægelser. Især baggrunden er dynamisk, da man kan se bevægelserne i himlen og vandet. Men ligeledes er mit maleri en smule statisk fordi fuglene er i same position og selv vingerne er næsten identiske og dermed får det et lidt statisk udtryk. Dog selvom de er en smule statiske får de igen et dynamisk udtryk ved at jeg har valgt at gøre en af fuglene en smule rund i forhold til de to andre, så derved kommer igen det naturlige frem med, at vi ikke alle er ens. Derudover er der en meget kraftig farve overgang som er meget merkant og dermed kan virke en smule statisk i himlen.

I mit maleri bliver dine øjne ledt rundt først fra fuglen i forgrunden, til fuglen i mellemgrunden og tilsidst til fuglen i baggrunden. Dette sker ved at de har deres næb rettet mod den anden som du skal se som det næste. Det vil sige den vej de peger med næbe drejer dine øjne ligeledes hen imod.

Beskæringen er relativ rummelig. Der er luft imllem fuglene men dog er de også en smule kompakt, fordi det ikke er meget luft. Rundt om fuglene er der godt med luft og dermed virker det ikke så kompakt som det ellers ville. Ligeledes er farve overgangene med til at gøre det luftigt, hvor på hvis der havde været en anelse mørke farvetone ved horisontlinjen ville det have været for markant og dermed blevet meget tungt i stedet.

Min maleri er malet i normal perspektiv, ligesom hvis du stod close up og så på fuglene.

Billedets rum har en god dybte, hvilket skyldes skilningen på horisontlinjen og farveovergangen der er ved horisontlinjen. Den måde det går fra det mørke hav til den lyse himmel giver dig en fornemmelse af at der er dybte i det, og det fortsætter. Men det skyldes ligeledes at forsvindingspunktet på mit maleri ligger ikke helt lige men en smule til højre på horisontlinjen.

Forsvindingspunktet på mit maleri.

Ligeledes er fuglene i mit maleri med til at danne en dybte ved at de ligger i de tre forskellige ’lag’, som de gør – det vil sige forgrund, mellemgrund og baggrund. Dermed får man en fornemmelse af der er mere bag ved den bagerste fugl.

Jeg har brugt et naturligt lys, hvor det er himlen som danner lyset, og ligeledes himlen der danner den mørke del og dermed kommer der en relativ naturlig balance i belysningen.

Mit billede er malet med forskellige variationer af primærfarven blå. Det er det den samme blå tone som er brugt hele vejen, men farven er blevet lagt på med tyndere lag nogle steder hvor det er lysere og helt fjernet hvor der er hvidt.

Blå er en velkendt kold farve, hvilket kommer til udtryk i den kolde side af himlen, hvor man får fornemmelsen af at det er en smule stormfuldt, og i havet hvor man får en fornemmelse af, at vandet er koldt. Men da den blå farve er blevet lysnet op og dermed danner en kontrast til den mørke blå farve får har det lidt en anden virkning, istedet for bare at virke koldt, virker det lyse endnu kraftigere og dermed bliver næsten helt hopefuld og varmt. Dog kun næsten.

Da alle fuglene på mit billede har vingerne slået ud og næbet peger frem, har de et åben kropssprog.

Jeg har ladet mig indspirere af det budskab som jeg tror Johannes Larsen prøvede at sende med sit maleri ”Flyvende Gravænder”. Så derfor er mit budskab næsten det samme, selvom alt ser ud til at være mørkt og dyster vil der altid være lys, du skal bare flyve mod det.

Værket er som det er fordi jeg som person er en meget frisindet og åben person. Jeg dur ikke rigtig til at holde mig inde for regler uden at de skal blødes en smule ud. Jeg har i livet altid haft megen modgang og det er den mørke del af himlen et symbol på, men dog har jeg altid formået at holde mig selv fokuseret på de muligheder og løsninger der har været, og det er hvad de lyse af himlen symbolisere. Ligeledes er maleriet malet med glasmaling, kleenex og min finger fordi jeg igen ikke dur til at se begrænsninger, så jeg ser mulighederne og det er bare for traditionelt for mig at skulle bruge en pensel og almindelig maling.

Nu til dags er der ikke rigtig de store retningslinjer for hvad kunst er, udover det skal bare kunne vække nogle følelser og tanker hos en beskuer. Dermed bliver alt næsten kunst og det tager mit maleri selvfølgelig udgangspunkt i ligeledes, fordi jeg er opvokset med mere åbne normer når det kommer til kunst og dermed bliver det mindre traditonelt og mere alternativt.